Danskerne køber stadig fastnet bredbånd

Den danske It- og Telestyrelse har lige udgivet en rapport, der viser udviklingen i markedet for bredbånd i andet halvår af 2011. Rapporten giver dig et overblik over de vigtigste nøgletal på markedet for internetforbindelser.

Traditionelt bredbånd
Mange troede at mobilt bredbånd måske var ved at tage store dele af markedet fra traditionelt fastnet bredbånd, da der var et mindre fald i salget af bredbånd i starten af 2011, men det billede er faktisk vendt i andet halvår af 2011, hvor salget af bredbåndsforbindelser steg igen.

Danskerne elsker hurtigt bredbånd
Traditionelle bredbåndsforbindelser i Danmark har i gennemsnit en downloadhastighed på 15,7 Mbit/s. Dette viser, at hastigheden faktisk er stedet med over 60 % igennem 2011. Danskerne får hurtigere bredbånd for sparepengene.

It- og Telestyrelsen har også kigget på hastigheden på fibernetforbindelser, og de er gennemsnitligt ca. dobbelt så hurtige som de traditionelle bredbåndsforbindelser. Det er dog ikke alle husstande i Danmark der har mulighed for at få fibernet installeret.

Igennem hele 2011 har der været en stigning af i antallet af bredbåndsforbindelser med 1,6 %, men den helt store vinder i popularitet er fibernetsforbindelserne, der har oplevet en tilgang på næsten 28 % flere forbindelser.

Målsætningen er højere hastighed til færre penge
2011 blev året hvor mere end 38 % af samtlige husstande og virksomheder i hele Danmark fik mulighed for at få en bredbåndsforbindelse på minimum 100 Mbit/s. Dette er en kraftig stigning, da tallet kun var lige over 25 % året før i 2010.

Udbygningen af fibernettet
Både fibernettet og kabel-tv-nettet har fået en kærlig hånd og er blevet henholdsvis udvidet og opgraderet. Således har hele 36 % af de danske husstande nu mulighed for at få fibernet.

2011 bød på hurtigere upload
Mange udbydere af bredbånd, mobilt bredbånd og fibernet øgede hastighederne på upload for sine kunder uden ekstra beregning, det er også nye tider og gør det bl.a. nemmere at dele store filer mellem computere og andre gadgets i husstanden.

Det vil vise sig om de positive takter holder i 2012, hvor vi satser på endnu billigere bredbånds priser og højere hastigheder til danskerne.

Telia 4G hæver hastigheden på upload

Danskerne har taget den nye 4G hastighed til sig og Telia har besluttet sig for at hæve upload hastigheden til 40mbit/s.

Telia har været blandt de absolut første i Danmark til at tilbyde de høje hastigheder på Telias 4G netværk, og allerede før konkurrenterne for alvor er kommet med i kampen skruer Telia op for hastigheden for både sine private- og erhvervskunder.

Du kan nu få op til 40 mbit/s upload fra Telia mobilt bredbånd. Før Telia hævede hastigheden på upload var grænserne for uploadhastigheden på op til 5 mbit/s for private kunder og 10 mbit/s for erhvervskunderne.

Den nye 40 mbit/s upload hastighed har ikke medført ændringer i priserne hos Telia. De forbliver uændret trods forbedringen af produktet.

Telia udtaler i den forbindelse: ”Vores kunder får et markant forbedret produkt uden at skulle betale ekstra, og det er selvfølgelig en fantastisk nyhed at kunne give danskerne. Det får især betydning for de kunder, som deler filer online.”

De enkelte kunder skal ikke foretage sig noget for at nyde glæde af den øgede hastighed, da ændringen sker helt automatisk.

Se priser på mobilt bredbånd fra Telia her

Er du dækket af 3G og 4G til mobilt bredbånd?

Der er faktisk kun 4 forskellige mastenet i Danmark, som ejes af TDC, 3 Mobil, Telia og Telenor. Alle de andre teleselskaber lejer sig ind hos en af de fire ejere.

Alle teleselskaberne har et såkaldt 3G dækningskort, hvor du kan se hvor de har dækning i landet. Da der kun er 4 mastenet er dækningskortet derfor det samme hos ejeren og det teleselskab der lejer sig ind. Derfor behøver du kun at kigge på 4 3G dækningskort. Alle 3G dækningskort er lavet på baggrund af teoretiske tal og ikke praktiske målinger, så de skal tages som et estimat.

I tabellen herunder kan du se hvilke teleselskaber der lejer sig ind hos en af de fire ejere af mastenettet, og derfor har samme 3G dækningskort:

Ejer af mastenet: 3 Mobil. Udbydere der lejer sig ind hos 3 Mobil: Oister. Find 3G dækningskort for 3 Mobil
Ejer af mastenet: TDC. Udbydere der lejer sig ind hos TDC: M1, Telmore, Fullrate, Onfone. Find 3G dækningskort for TDC
Ejer af mastenet: Telenor. Udbydere der lejer sig ind hos 3 Mobil: CBB. Find 3G dækningskort for Telenor.
Ejer af mastenet: Telia. Udbydere der lejer sig ind hos Telia: Call me. Find 3G dækningskort for Telia.

Skyline ejer deres eget Wimax netværk, som er rent trådløst baseret. Find 3G dækningskort for Skyline her.

TDC fjerner tophastigheden på mobilt bredbånd

TDC har besluttet sig for at fjerne tophastigheden på alle sine mobile bredbåndspakker. Dermed vil alle med mobilt bredbånd fra TDC fremover have fuld hastighed indenfor rammerne af det mulige.

Den praktiske betydning vil være stor for folk med de små mobile bredbåndspakker fra TDC. Ændringen betyder f.eks. at bredbåndsforbindelser, der hidtil har været begrænset til f.eks. 4 Mbit/s nu vil kunne opleve hastigheder helt op til 32 Mbit/s uden at den mobile bredbåndspakke bliver dyrere.

TDC satser også på sit LTE-netværk i fremtiden. LTE netværket vil gøre det gamle 3G-net i stand til at levere en meget højere hastighed til de mobile bredbåndskunder. For at benytte sig af LTE teknologien skal man dog have et kompatibelt mobilt bredbåndsmodem.

TDC oplyser, at selskabets LTE-net kan give hastigheder på helt op til 80 Mbit/s (afhængigt af en række forhold som f.eks. brugerens afstand til mobilmasten).

Se priser på TDC mobilt bredbånd her

TDC tilbyder 4G fra nytår

TDC har investeret kraftigt i at blive imellem de første, der kan tilbyde 4G netværk i Danmark.

Resultatet er, at TDC kan tilbyde 4G til sine kunder fra 1. januar 2011. TDC’s satsning med 4G skal ses i lyset af TDC’s erfaringer med at komme for sent til ballet i forhold til konkurrenterne med 3G.

Jess Ibsen fra TDC begrunder satsningen på 4G således: “Vi har dårlige erfaringer med 3G. Der kom vi simpelthen for sent i gang og var derfor lang tid om at hente 3 (teleselskabet, red.) i markedsandele, […] Vi vil simpelthen ikke risikere at komme bagud fra starten igen. Så derfor har vi en væsentlig mere aggressiv udbygnings-strategi denne gang”.

Dengang fik TDC undervurderet hvor hurtigt mobilkunderne ville acceptere 3G. Dertil er 3G-markedet i kraft af sin vækst blevet vigtigt for teleselskaberne.

Ligesom på 3G forventes konkurrencen på 4G at blive meget hård. TDC 4G dækning.

Mobilt bredbånd som alternativ til bredbåndsforbindelsen

Mobilt bredbånd gør det i dag muligt for dig og din familie at være online næsten hvor som helst i Danmark, når du tager din bærbar med. Du skal bare tage usb-modemet med, så er du på nettet. Så kan du surfe online i bussen, toget eller i sommerhuset, hvor der ikke er nogen traditionel internetforbindelse eller hotspot.

Mobilt bredbånd er til gengæld ikke helt så hurtigt og stabilt som almindeligt bredbånd, og ofte er der også begrænsninger på mængden af data du må og kan overføre hver måned.

For almindelige internetbrugere bør hastighed og begrænsninger på datamængden dog næppe være noget problem. Det vil typisk kun være et problem, hvis du eksempelvis ser tv på nettet eller downloader meget store filer.

Hvis du overvejer helt at bruge mobilt internet som erstatning for en traditionel bredbåndsforbindelse bør du overveje dit behov for overførsel af data inden du træffer beslutningen. Se priser på mobilt bredbånd her.