TDC fjerner tophastigheden på mobilt bredbånd

TDC har besluttet sig for at fjerne tophastigheden på alle sine mobile bredbåndspakker. Dermed vil alle med mobilt bredbånd fra TDC fremover have fuld hastighed indenfor rammerne af det mulige.

Den praktiske betydning vil være stor for folk med de små mobile bredbåndspakker fra TDC. Ændringen betyder f.eks. at bredbåndsforbindelser, der hidtil har været begrænset til f.eks. 4 Mbit/s nu vil kunne opleve hastigheder helt op til 32 Mbit/s uden at den mobile bredbåndspakke bliver dyrere.

TDC satser også på sit LTE-netværk i fremtiden. LTE netværket vil gøre det gamle 3G-net i stand til at levere en meget højere hastighed til de mobile bredbåndskunder. For at benytte sig af LTE teknologien skal man dog have et kompatibelt mobilt bredbåndsmodem.

TDC oplyser, at selskabets LTE-net kan give hastigheder på helt op til 80 Mbit/s (afhængigt af en række forhold som f.eks. brugerens afstand til mobilmasten).

Se priser på TDC mobilt bredbånd her