Forøg hastigheden på dit bredbånd med disse enkle tips

Man kan aldrig får hurtigt nok bredbånd. Jo hurtiger jo bedre. Hvis du gerne vil forøge hastigheden på dit bredbånd, så kan du benytte dig af nogle helt simple tips, som vi kigger nærmere på her.

Start med at måle din bredbåndshastighed så du har et referencepunkt. Du kan benytte vores bredbåndsmåler her på siden. Når du har kørt en bredbåndstest, så får du din ca. download- og uploadhastighed for netop din internetforbindelse.

Du vil sandsynligvis ikke få helt den bredbåndshastighed, som du forventer ifølge dit bredbåndsabonnement medmindre du har fibernet. Det skyldes nemlig at dit dsl-bredbånd sikkert er solgt med en “op til” hastighed. Dermed garanterer din internetudbyder ikke at du opnår 20 Mbit/s selvom du har købt denne hastighed, du opnår derimod en hastighed op til 20 Mbit/s.

Der kom dog den 1. marts 2013 en ændring af lovgivningen, som gør op med “op til”-markedsføring på bredbåndsområdet. Derfor slipper du for den slags vildledende markedsføring fremover, i stedet skal du forholde dig til minimumshastigheder.

Der kan være flere grunde til, at dit internet ikke er så hurtigt og stabilt som du havde håbet.

Afstand til telefoncentralen
Når du har adsl-bredbånd, så spiller kvaliteten af de kobberkabler, som ligger mellem dig og telefoncentralen samt afstanden til telefoncentralen en rolle for hvor hurtig og stabil din bredbåndsforbindelse er.Jo kortere en distance signalet skal sendes igennem kobberkablerne, jo højere vil din bredbåndshastighed være.

Hvis du bor i en større by, så har du sikkert en telefoncentral tæt på din bolig. Bor du ude på landet kan distancen til nærmeste telefoncentral være en negativ faktor for hastigheden på din bredbåndsforbindelse.

Inden du bestiller bredbånd fra en internetudbyder kan du derfor med fordel ringe til dem og undersøge, hvor langt du bor fra deres nærmeste telefoncentral. Det kan være at en anden internetudbyder har bedre dækning.

Har du fibernet, så spiller afstanden ikke nogen rolle, da fibernet bruger lysleder-kabler og ikke kobber-kabler (telefonnettet).

Har du en god trådløs router?
Kvaliteten af din trådløse router er faktisk meget vigtig for stabiliteten og hastigheden på dit trådløse bredbånd. Har du evt. fået en dårlig og billig gratis router med dit bredbåndsabonnement, kan du opnå bedre stabilitet og hastighed ved at skifte den billige router ud med en bedre. Især hvis du bruger mange enheder på samme trådløse internet som f.eks. en bærbar, iPad, PlayStarion etc.

En god tommelfingerregel er ikke at købe en router til under 600 kr., da pris og kvalitet følges ad, når du skal købe en trådløs router. En bedre trådløs router transporterer data hurtigere, giver en god og stabil forbindelse og kan bedre klare længere afstande mellem routeren og din computer eller iPad.

Er i flere om samme internetforbindelse?
Hvis i er en stor familie i din husstand, og i alle sammen deler den samme bredbåndsforbindelse, så vil det selvfølgelig spille ind på hastigheden som i hver især opnår på det trådløse netværk.

Hvis hele familien er på nettet samtidig og én streamer film, en anden surfer på iPad og en tredje downloader et pc-spil, så vil din hastighed naturligvis blive forringet væsentligt, da i alle deler samme forbindelse. Her bør du overveje en hurtigere forbindelse som f.eks. fibernet.

Hvornår er du på nettet og downloader?
Hvis du er på traditionelt adsl-bredbånd og skal downloade store mængder data, så kan det godt betale sig at planlægge lidt. Det betyder en del for din internethastighed, hvornår på dagen du downloader fra nettet. De fleste er nemlig online efter spisetid og inden midnat (ca. 18.30-23.00), hvor belastningen af telefonnettet således er størst.

Har du mulighed for at få fibernet (optiske/lysleder-kabler), så vil vi altid anbefale dette fremfor almindeligt bredbånd igennem kobberkabler (telefonnettet).