En ny undersøgelse viser, at over 100.000 danske bredbåndskunder betaler mere end nødvendigt og faktisk alt for meget for deres bredbåndsforbindelse. Undersøgelsen er lavet af Konkurrence- og forbrugerstyrelsen og bygger på oplysninger fra teleselskabernes mange bredbåndskunder i Danmark.
De danske bredbåndskunder er for dårlige til at afdække markedet og sammenligne priser på bredbånd. Det vil skabe en sundere konkurrence blandt teleselskaberne, hvis kunderne er mere kritiske og ikke bare betaler prisen. En af de ting, som undersøgelsen hæfter sig ved er, at den billigste 20 Mbit bredbåndsforbindelse kostede 348 kroner om måneden i 2009 og blot to år senere (2011) var dalet i pris til 249 kroner om måneden (30 pct. lavere).
Konkurrencestyrelsen påpeger, at det er op til den enkelte forbruger at sikre sig den bedste aftale på bredbånd:
“Undersøgelsen viste, at der er to typer forbrugere, som enten kan vælge at få højere hastighed til samme pris eller samme hastighed til en lavere pris,” siger Jacob Schaumburg-Müller, der dog ikke kan sige noget om, hvad der kendetegner de inaktive forbrugere. Hvorvidt gruppen af overbetalende forbrugere går op i andre faktorer, som for eksempel service, er ikke til at sige.”
Du kan få hjælp til at sammenligne priser på bredbånd her på siden