Fibernet er fremtiden for internetforbindelser i Danmark. På fibernettet får du en yderst stabil forbindelse med et langt højere loft for download- og uploadhastigheder som typisk er det samme for begge dele. Fibernettet er altså både langt hurtigere og mere stabilt end en internetforbindelse igennem telefonstikket. Når du køber fibernet er du også garanteret at opnå den bredbåndshastighed, som du køber, da fibernettet modsat det traditionelle kobbernet til telefoner ikke er afhængig af afstanden fra telefoncentralen til der hvor du bor (store afstande kan nedsætte din hastighed og stabilitet på telefonnettet).
Hvad er fibernet
Fibernettet er kabler, som er bygget op som lysleder (optisk fiber) lavet af glas eller plastik, og er designet til at transportere data som lysimpulser langs det indre af fiberens kerne. Denne teknologi er det gamle kobbernet overlegen. For at du kan komme på fibernettet er det således nødvendigt, at fibernettet dækker der hvor du bor, og at der typisk graves kabler ned på din egen grund, så du kan komme på hovednettet.
Kan jeg få fibernet?
Det kommer ganske enkelt an på hvor du bor. Lige nu findes der flere leverandører af fibernet i Danmark. Du kan få fibernet fra:
Dansk Energi (paraplyorganisation for de enkelte energiselskaber, som leverer fibernet i hvert deres område f.eks. Waoo)
TDC fibernet dækker hovedsageligt Hovedstadsområdet.
Fiber2you (leverer specialløsninger for fibernet, hvor du selv ejer installationen. Henvender sig til virksomheder, foreninger eller private i grupper på mere end 25 husstande)
ComX (kan levere fibernet i København)
Altibox (dækker primært Midtjylland i samarbejde med elselskaberne der)
Det er relativt nemt at tjekke, om du kan få fibernet hos en leverandør, da de alle har en funktion på deres hjemmeside, hvor du kan indtaste din adresse og tjekke om du kan få fibernet hos dem, der hvor du bor.
Inden du bestiller fibernet bør du gøre dig nogle tanker om hvilket fibernet abonnement du gerne vil ende op med at bruge til bredbånd, tv og telefoni. Du har nemlig forskellige muligheder alt efter hvilken fibernetløsning du vælger at benytte til installationen.
Hvis du bestiller igennem energiselskaberne, så vil du ende med at abonnement hos Waoo, som leverer bredbånd, tv og telefoni på Dansk Energis fibernet. Der er ikke andre, der kan levere på Dansk Energis fibernet. Så du vil være bundet til Waoo’s indhold på lejefilm etc. (du kan selvfølgelig samtidig benytte andre uafhængige streamingtjenester som f.eks. Netflix).
Hvis du har gået etableret fibernet igennem TDC står det dig frit for at vælge imellem TDC, YouSee (er et TDC-ejet selskab), Jaynet, Waoo eller bolig:net vedr. abonnement på din bredbåndsforbindelse, digital tv og ip-telefoni.
Hvis du etablerer din fibernetforbindelse igennem Altibox eller ComX, så skal du tage et abonnement hos dem. En Fiber2you installation af fibernet stiller dig helt frit ift. valg af leverandør.
Fibernettet spredes med al hast over hele landet, men der er stadig langt endnu, inden hele landet er dækket med fibernet.