Telenor vil forny hele sit mobilnetværk for at være forberedt til 4G

I løbet af det næste år vil Telenor forny hele sit mobilnetværk, så det kan håndtere meget mere trafik end i dag og samtidig være forberedt til 4G. Det nye netværk til både mobil og mobilt bredbånd, skal være færdigt til sommeren 2010.

Kunderne vil i første omgang kunne mærke, at det er muligt at opnå hastigheder op til 14 Mbit samt at netværket vil understøtte EDGE, som er en overbygning på det eksisterende GSM (mobil) net.

Telenors administrerende direktør, Henrik Clausen lover, at dækningen i deres netværk løbende forbedres, så Telenor-kunder om kort tid vil opleve langt bedre hastigheder.

Telenor satser for tiden kraftigt på mobilt bredbånd. De kører i øjeblikket en kampagne, hvor de tilbyder 6 måneders gratis mobilbredbånd, hvis man bliver eller i forvejen er bredbåndskunde hos Telenor.

23-11-2009

>> Se priser på mobilt bredbånd fra Telenor